Forside - Medlemmer - Smagninger - Links - Data

 

1 Medlemmer - Smagninger - Links - Data  

 Smagninger VinAmok

 
Graillot  2006
2   Chave    2006
3   Chave    2004
4   Bernard Faurier  2004 anc.
5   Pegau  2007 Ch9 Madvinen
6   M. Sorrel  2003
7   Chave  2005
8   Remiziers Essentiel  2003
9   Chave  2003
10   Chave  1998
11   Chave  2000
12   Chave  1967
13   Chave  2001
14   Chave  1999
15   Chave  1988
16   Chave  1989
17   Chave  1990

 

 

 

  Vi bringer først en advarsel: i nedenstående indslag forekommer både points samt vine, en meget omtalt herre (vist nok enebarn) har rated temmeligt højt (helt op til 100/100 pts.)

Spøg til side - vinsmagning er jo både en fornøjelig og en alvorlig sag. Vi (6 ”Vinamokker”) havde en storslået og minderig aften i selskab med 12 årgange af den røde J.L. Chave Hermitage samt 4 helblinde (faktisk kendte vi ikke det præcise Chaveprogram)

Indledningsvis nogle generelle betragtninger:
For mig var der et markant spring mellem de yngre (03,04,05,06) og de ældre (fra 01 og bagud). Vi diskuterede lidt frem og tilbage, om forskellen udelukkende var et spørgsmål om alder, eller der også er tale om et stilskift. Måske nogen derude ved mere om det. Forskellen lå primært i, at de mere modne årgange trods god frugtkoncentration også var meget syredominerede (lidt for meget til min smag). Jeg syntes, det påvirkede vinenes balance (nogle årgange mere end andre) i en uheldig retning. Her var vi dog ikke helt enige, og nogen var mere begejstrede, så mine bedømmelser lå her i den lavere ende.

Vi indledte med Champagne, der duftede af røde frugter (Pinot Noir) og diskrete bolcher og lakrids. Dejlig fyldig og blød vin, rund, sprød og god længde (94 p): La Grande Dame.

Første røde let dyrisk og ”kølig”, men mere fedme vinder efterhånden frem. Fylder godt i munden, syrestruktureret og lidt tør og dermed ikke så charmerende nu, men tilstrækkeligt med frugt til, at man fornemmer et flot potentiale. Gem! (94+ p): Chave 2006

Anden vin var meget åben og ”fed” i næsen. Bacon, røg, kød og en anelse parfumeret (grønne druer?). Fed, tæt frugt i munden, men også masser af syre. Virkede dermed ikke helt balanceret. Kommer det med tiden? (93+ p): Graillot 2006.

Den tredje minde meget om den første (det dyriske), og der blev gættet på Chave. Her i et højere gear end 06. Mere intens i næsen. Mere fylde og koncentration, stadig rank og syrlig i flot balance. Virker til at have stort potentiale og et langt liv. Flot, flot vin. (96+ p): Chave 2004.

Den fjerde helt anderledes. Sødlig, karamel, jordbær/rabarber-kompot/grød og en snert af ymer. I munden også sødlig kombineret med ”grønne grene” og tørhed. Samtidig også saftig, men alt i alt en vin, der virker ret drikkemoden. Lækker, men måske ikke med et så langt liv. (95 p): B. Faurie Le Meal 2004.

Femte vin: Genkendelig Chave - her i endnu større udgave. Dyb, mørk, tæt, (vanilje)sødme, ren, frugtdrevet og animalsk (læder og seletøj). På samme tid lidt lukket, men knyttet, kompakt og virkelig saftig. Stor vin i svøb. (97+ p): Chave 2005.

Sjette igen anden stil. Mørke (brom)bær, blod, hængt kød og de her grønne grene. Koncentreret, kompakt og tanninrig. Ungdommelig potent og syrerig. (95 p): M. Sorrel Le Gréal 2003.

Syvende: Super næse. Meget intens, samme mørke bær som 6 i højere potens. Ren, chokoladeagtig og noget ”motorolie”, jeg associerer med ”Papa” (sjovt nok også 03) og Plûme de Peintre 03 (men måske husker jeg forkert). På et tidspunkt var jeg uden for Rhône (måske Syd F eller Calif.) Men oven i alt det voluminøse og opulente fandtes også en kant, der førte tilbage på det rigtige spor. (98 p): Remézières Essentielle 2003.

Ottende (vidunder): Også super (+duper) næse. Enorm dybde, vaniljekrydret (jeg tror faktisk ikke, det kommer fra nye fade), anelse støvet, men også voldsomt intens med modne mørke bær, tobak og tørrede frugter. I munden er den meget koncentreret, saftig og med bløde, men markerede tanniner. Både sødme og struktur, der spiller perfekt sammen og går op i en højere enhed. Denne vin er slet ikke overgjort - den er bare så stor. Efter min mening noget af det største, der er smagt. (99+ p - med tiden 100): Chave 2003.

Niende vin var den første i den mere modne afdeling, som i virkeligheden var to grupper: dem mellem 98 og 01 og de ”gamle” fra 90 og bagud. Denne fandt jeg absolut som værende én af de bedste: Bolcheagtig sødme, hængt kød/slagterbutik. Kølig og lækker med sekundære, exotiske nuancer. Frisk og syrerig - jeg fandt en snert af noget metallisk i eftersmagen, men stadig på højt niveau. (95 p): Chave 1998.

Tiende vin var animalsk, ungdommelig og frisk, men virkede mere kluntet end 9. Lidt hård, tør og ucharmerende. Bestemt ingen dårlig vin - falder bare noget under de foregående. (93 p): Chave 2000.

Elvte version var ret transparant med noget der mindede om rengøringsmidler (ikke diskvalificerende her), meget moden med sekundære nuancer, rust, saltagtig og skocreme. Meget spændende. I munden virkelig ældet med ynde, men falder en anelse på manglende fylde og dominerende syre. En oplevelse at smage en så gammel sag (93 p): Chave 1967.

Tolvte vin havde i og for sig en lækker næse (jordbær og peber) og OK koncentration, men også masser af syre og den samme let metalliske eftersmag som 9, men her i en udgave på et lidt lavere niveau. (92 p): Chave 2001.

Trettende vin, hvor jeg fandt den næstbedste i gruppen af ”yngre modne”. Flot næse, frisk hav, kød/slagter/charcuteri. Dejligt koncentreret og harmonisk, men mangler alligevel den sidste frugt for at kunne hæve sig højere op og måske lidt overraskende for mig lige under 1999. (94 p): Chave 1998.

Fjortende var for mig sammen med 12 svageste vin. Intens og kaffeagtig i næsen. Ældet, kælderagtig (ikke prop) og ikke med samme længde som mange andre. (92 p): Chave 1988.

Femtende vin gav anledning til nogen diskussion. Jeg mente, den havde en ”lille prop” - andre var uenige. I munden bedre end 14, mere sødme, men også den tidligere omtalte syre. (93? P): Chave 1989.

Sekstende og sidste var den bedste i denne trio. Frisk, salt hav, mere ungdommelig og potent. Mere frugt og koncentration, men også den efterhånden ofte omtalte syre, der åbenbart generede mig mere end de fleste andre smagere. Stadig meget flot vin, og måske havde syren i en anden sammenhæng (evt. med mad) virket mindre påtrængende. (94 p): Chave 1990.

Stor tak til formanden for arrangementet af denne unikke smagning og til de øvrige for godt selskab uden genstridige diskussioner om R.P. o. lign.

Henrik Buhl

 
 
Forside
© 2014 Jan Vejrum